Adolf

	  		Verse: 
      D  A           A     E 
Adolf var af stand velbåren 
        A      E         D     A 
men han elsked Thora uden held 
           G       D          A 
så styrted han sig lige ud fra Rundetårn 
B         A        E         D 
 og slog sig rent forskrækkeligt ihjel 
Hul i det 

       D  A           A     E 
Thora sad og græd ved nålen 
        A      E         D     A 
Da hun fik at vide Adolfs død 
           G       D          A 
så gik hun hen og drak af vitriålen 
B         A        E         D 
og døde af den slemme drik hun nød 
Hul i det 

Verse: 
       D  A           A     E 
Adolfs fader tålte ikke 
        A      E         D     A 
at hans søn så skammeligt omkom; 
           G       D          A 
så traurig hængte han sig i en strikke 
B         A        E         D 
da først han havde drukket flasken tom 
Hul i det 

       D  A           A     E 
Moderen fik knapt fornummen 
        A      E         D     A 
at de andre sådan vandret bort 
           G       D          A 
så hun sig tog en snaps af opiummen 
B         A        E         D 
og sov sig død, ak, livets fryd er kort 
Hul i det 

Verse: 
       D  A           A     E 
Deres skrædder var af slagsen 
        A      E         D     A 
da han mærked, kunderne blev væk 
           G       D          A 
myrded han sig samme dag med saksen 
B         A        E         D 
Da konen så det, døde hun af skræk 
Hul i det 

       D  A           A     E 
Og en mand, som kom fra Fyen, 
        A      E         D     A 
skønt han slet, slet ingen havde kendt 
           G       D          A 
da han så, hvor galt det var i byen 
B         A        E         D 
skød han sig ved Thoras hus omtrendt 
Hul i det 

       D  A           A     E 
Jeg, som drejer denne kasse 
        A      E         D     A 
jeg er ked af livet, ser I vel 
           G       D          A 
men jeg vil ikke dø som denne masse 
B         A        E         D 
Nej, jeg vil langsomt drikke mig ihjel 
Hul i det